Roskilde Festival for enhver smag

2012-07-08 11.56.09På dette års Roskilde Festival kan både den kræsne festivalgæst og den gastronomiske kender forkæle smagsløgene og få sig én på opleveren. Her følger blot et lille udvalg af alle de spændende og velsmagende aktiviteter, deltagerne kan sætte tænderne i:

  • I det nye madlaboratorium i Roskilde Food Court kan deltagerne bl.a. smage på Faxe egnsret hos drengene fra Madsynergi og mad fra Lolland-Falster. Se alle boderne her.
  • I More Than Eating Stalden ved Gloria Zone er der igen i år en masse spændende pop up restauranter, som fx Smaka på Skogen, Leg med Maden, veganer brunch og Afternoon High Tea med Nikolaos Strangas. Se hele madeventprogrammet her.
  • Dette års madeventprogram byder bl.a. på mesterskaberne i GRØD, brød-workshop med Claus Meyer og molekylær gastronomi med Gastronomisk Legestue. Se hele madeventprogrammet her.
  • GRO og Roskilde Festival inviterer danske madkommunikatører på en Food Walk ind i festivalens gastronomiske maskinrum.
  • Food, Østdanskturisme, GRO og Roskilde Festival inviterer internationale journalister på en international Food Walk.

Igen i år, kan festivaldeltagerne hente app’en Appetizer (android og apple), hvor alle madboder, madevents og pop up restauranter er til at finde. I år er app’en udvidet med en ‘feed me’-funktion, så man fx kan finde tømmermænds-venlig mad i lige præcis det område, man befinder sig i. Hent app’en her (apple) og her (android).

Skriv en kommentar

Grønne regionale madoplevelser | kontakt Lis Andresen på la@greencenter.dk og telefon 20 47 74 49 | se også siden kontakt