Orange Dinner

Den 18. maj blev der verden rundt afholdt Restaurant Day for den niende gang, hvor hvem som helst kan åbne deres egen restaurant for en dag. Roskilde Festival lavede i samarbejde med GRO en pop up restaurant foran Sankt Johannes kirken på Nørrebro. Formålet med Orange Dinner var at sætte fokus på den enorme mængde fødevare, der aldrig når frem til forbrugerne, fordi de ikke lever op til detailhandlens standarder. På denne dag beviste vi at krumme gulerødder, kartofler med mærkelige former og æbler med en lille plet både kan smage godt og skabe værdi. Gæsterne måtte nemlig selv bestemme, hvor meget de ville betale for den tre-retters menu, der primært var tilberedt af 2. sorterings grøntsager doneret af  Hellas Frugt, Brogaard og Strandlyst Kartofler. Der blev i alt indsamlet 6.089 kr. som ubeskåret gik til non-profit organisationen Fødevarebanken.

Se flere billeder fra Orange Dinner her. Læs mere om Orange Dinner her.

 

Skriv en kommentar

Grønne regionale madoplevelser | kontakt Lis Andresen på la@greencenter.dk og telefon 20 47 74 49 | se også siden kontakt