Mad, handlekompetence og hjerterum

bosteder

Maden spiller en central rolle i dannelsen og socialiseringsprocessen – GRO-projektet har derfor haft fokus på sårbare unges madvaner

At hente en færdigret i Netto, varme en pizza eller tilberede ekstra søde smoothies er nogle af de rodfæstede madvaner hos mange sårbare unge fra bosteder og opholdssteder i Region Sjælland. Disse usunde vaner og usikre forhold til mad og madlavning er udfordringer, som socialpædagoger tager op, når de samme med de unge i flere bosteder har fået ansvaret for den daglige madlavning.

Grønne Regionale Madoplevelser (GRO), som er et projekt støttet af EU´s socialfond og Vækstforum for Region Sjælland, har til formål at tilbyde kompetenceudviklingsmuligheder for medarbejdere, der står med ansvaret for fødevarer og måltider på bl.a. bosteder og opholdssteder.  GRO-projektet, der er lavet i samarbejde med undervisere fra Ernærings og Sundhedsuddannelsen ved University College Sjælland (UCSJ) har haft fokus på socialpædagogernes udfordringer med madlavning i bosteder for sårbare unge.

Vi har i kvalitative interviews med ledere og personale fra forskellige opholds- og bosteder identificeret konkrete udfordringer, som vi griber fat i gennem kursusforløbet ”Mad, fælleskab og hjerterum” for det pædagogiske personale og de unge. På kurset vil vi arbejde praktisk, og vi vil også have fokus på, hvordan maddannelse (dvs. den viden, og de erfaringer og oplevelser børn og unge tilegner sig, når de undersøger fødevarer, tilbereder mad og måltider) kan styrke fællesskaber, handlekompetence og mental sundhed.

Kartofler på glas

Mad og madlavning handler om læringsprocesser knyttet til det fælles måltids betydning for at skabe eller styrke fælleskabet og for at styrker den individuelle velvære. Alligevel bliver det ofte ikke nogen nem opgave for socialpædagogen, selvom der holdes fokus på den pædagogiske retning.

Vi registrerede, at ledere og socialpædagogisk personale i Region Sjælland ser det som centralt at arbejde med de unges motivation til madlavning og hvad dette indebærer af indkøb, forberedelser og spisning.

Motivation til madlavning – eller manglen på samme – er i følge interviewpersonerne den størrelse, som er sværest at rykke ved, når de sårbare unge er vokset op i ressourcefattige miljøer, og som kommer til udtryk i manglende energi til madlavning og forståelse for mad. Det forklarer, at nogle unge ikke kender råvarer som kartoflen i dens oprindelige form og tror, at den kommer fra et glas, hvilket en leder fra et opholdssted i Roskilde påpeger.

Mad fra laboratoriet

I Gro-projektet for udsatte og sårbare unge er motivationen i fokus, og vi mener, at erfaring og inspiration via fx fødevarelabs er vigtige redskaber.

Fødevarelaboratorier bliver ofte anvendt i fødevarebranchen som metode til at udvikle nye varer, koncepter eller services. Arbejdet sker gennem tests og prøver, hvor sanserne er på spil. Vi anvender denne metode og sammensætter den på ny i en pædagogisk sammenhæng – inspireret af erfaringsfilosofien.

I løbet af kursusforløbet afprøver de unge sammen med det socialpædagogiske personale traditionelle og moderne retter med alternative ingredienser, som resulterer i lette, økologiske eller bæredygtige udgaver af retterne.

Grundlæggende er tanken at opnå motivationen gennem sanserne, gennem oplevelsen og gøre de unge nysgerrige efter mere, dvs. efter flere positive madoplevelser. Og det kan være, at de vil afprøve retterne hjemme i bostederne.

Set i et sundhedsfremmende perspektiv er dette selvfølgeligt kun det første skridt mod langvarige ændringer af kost- og sundhedsvaner.

De interviewede i Region Sjælland konstaterer tendenser til overvægt eller fejlernæring hos nogle af de unge, hvilket godt kan hænge sammen med manglende alsidighed og velsmag i de unges madunivers. Det kommer f.eks. til udtryk i, at nogle unge kan finde på at tilberede spaghetti alla carbonara tre dage i træk.

Maden og socialiseringen

Vi i GRO-projektet ser derfor, at maddannelse og velvære/sundhed i bund og grund udgør tværfaglige udfordringer, som kræver både pædagogiske redskaber, samt redskaber til at håndtere madens mange muligheder for at  styrke sansernes udvikling, fælleskabet og velværen.

Det er gennem maden og måltidet, at individet kan tilegne sig flere kompetencer, som f.eks. at være konsekvent med sine ernæringsbehov og sin økonomi, skabe rammer for socialt samvær samt modtage og give omsorg.

Derfor kan et workshopforløb godt være det første skridt mod langvarige ændringer, eftersom de ovennævnte aspekter bliver berørt gennem fødevarelabs, værtskabstjanser og oplæg.

Vi mener, at det på sigt kræver en bevidstgørelse af madens centrale rolle i dannelsen og socialiseringsprocessen samt erkendelse af madens kompleksitet i en verden fuld af valgmuligheder. Vi håber på, at deltagerne vil tilegne sig viden og færdigheder i den retning og opfordrer dem til at arbejde videre med maddannelsen i institutionerne.

For det drejer sig som langvarige processer, som kræver tværfaglige personalekompetencer, og hvor socialpædagogikken har en central rolle. Det styrker på sigt de unges kompetencer til selvstændigt at gå ind i det voksne liv, når de en dag må stå på egne ben.

Af Dora Navarro, ph.d. og adjunkt ved ernæring og Sundhedsuddannelsen på UCSJ

 Artiklen er bragt i Socialpædagogen nr. 4, 14. februar 2014

 

Skriv en kommentar

Grønne regionale madoplevelser | kontakt Lis Andresen på la@greencenter.dk og telefon 20 47 74 49 | se også siden kontakt