Lokale saltkringler til lokal øl

Brezel produktion

Krenkerup Bryggeri og Hotel Saxkjøbing har via projekt GRO udvidet deres samarbejde.

Der er i løbet af vinteren blevet udviklet saltkringler, dem vi kender fra Tyskland under navnet ”Brezel”, i det kreative fødevarelaboratorium på Grønt Center. Det var Krenkerup Bryggeri der godt kunne tænke sig en lokal produceret Brezel til at sælge på bryggeriets traktørsted i sommersæsonen.

Brezel traditionen stammer som nævnt fra Tyskland og der er derfor ikke de store erfaringer med at bage dem i Danmark. Krenkerup Bryggeri har forsøgt at få en bager til at producere dem tidligere, men uden at komme frem til et tilfredsstillende resultat. Det tog dog ikke modet fra produktudvikler Signe Folke, der gik til opgaven med stor entusiasme. Det blev undersøgt hvordan tyskerne fremstiller Brezel og efterfølgende blev der prøvebagt til den endelige recept var klar. Herefter blev der forsøgt med forskellige varianter af regionalt producerede meltyper. Efter mere end 30 forskellige varianter, med forskelligt indhold af grove meltyper, blev det besluttet ikke at afvige fra den oprindelige tyske variant bagt på almindelig hvedemel. Det var simpelthen den bedste og den smag som Krenkerup Bryggeri gerne vil tilbyde sine kunder.

Krenkerup Bryggeri har indgået en aftale om produktionen af de udviklede saltkringler med Hotel Saxkjøbing. Næste naturlige skridt var derfor at klæde kokkene fra hotellet på til at producere kringlerne. Der blev holdt en indledende bagedag i det kreative fødevarelaboratorium for at få teknikkerne for bage processen på plads, samt en indledende prøvesmagning.

Næste skridt var at afprøve produktionen i hotellets eget køkken for at se hvordan det kan lade sig gøre med den specielle produktion i kokkenes praktiske hverdag. Signe har været på hotellet to gange for at hjælpe med teknikker og produktions flow, så kokkene nu er klar til levering af Brezel til sæsonen.

Der er efterfølgende blevet aftalt hvordan leveringen, opbevaringen og serveringen skal foregå på traktørstedet, så gæsterne får den bedste oplevelse af de nye Brezel. Der er derfor nu kun tilbage at vente på sæson start på traktørstedet, så vi kan nye den velsmagende Krenkerup øl sammen med en nyudviklet saltkringle.

Brezel

Skriv en kommentar

Grønne regionale madoplevelser | kontakt Lis Andresen på la@greencenter.dk og telefon 20 47 74 49 | se også siden kontakt