Hvad smager det af?

 

sensorisk-kursus-1

 

Duft, farve, smag, konsistens, mundfornemmelse, klarhed og sødme er bare nogle få af de begreber, der blev taget i brug, da en gruppe fødevareproducenter var på Sensorisk kursus hos GRO og gennemførte en smagstest af æblemost.

Kurset blev afholdt på UCR i Roskilde og tog udgangspunkt i en indføring i sensoriske grundbegreber og de fem grundsmage bitter, sød, salt, surt og umami, hvor deltagerne smagte og beskrev grundsmagene i forskellige koncentrationer.

Deltagerne har derefter stiftet bekendtskab med forskellige metoder til smagstestning i praksis, profilmetoden og forskelstest, og har selv arbejdet med smagsprofilering af æblemost fra forskellige producenter. Det er stortarbejde og gav et fint indblik i det svære arbejde med at opstille kriterier for smagningen, da mange smage og dufte opfattes forskelligt af forskellige individer, hvilket gav anledning til mange diskussioner undervejs.

Kursisterne blev også introduceret til principperne i Smagskompasset, der illustrerer grundsmagenes forekomst i forskellige fødevarer, og hvorledes grundsmagene påvirker hinanden indbyrdes.

Formålet med kurset er at give fødevareproducenterne redskaber til at beskrive deres egne produkter og foretage sammenligninger med andres. Redskaberne kan også bruges til at overvåge udviklingen af nye produkter eller til at sikre ensartethed i produktionen, og vil således forhåbentlig kunne hjælpe deltagerne i deres arbejde fremover.

Skriv en kommentar

Grønne regionale madoplevelser | kontakt Lis Andresen på la@greencenter.dk og telefon 20 47 74 49 | se også siden kontakt