Det pædagogiske måltid

tallerken

 

 

 

 

 

Som opfølgning på GRO-kursus for opholds- og bosteder om maddannelse og måltidets socialiseringspotentiale, har vi besøgt Botilbuddet Dyssegården, der har arbejdet med at integrere de mange inputs fra kursusrækken i dagligdagen.

Dyssegårdens målgruppe for psykiatrisk behandling er normalt begavede børn og unge op til 25 år med begyndende psykiatriske lidelser, som ikke lader sig behandle alene med intensiv, pædagogisk påvirkning.

Dyssegården er et psykiatriske botilbud til børn unge, der har alvorlige symptomer, typisk i form af angst, indre kaos, alvorlige kontaktproblemer, isolationstrang, tab af livsenergi, forvrænget realitetsoplevelse, tvangstanker og -handlinger, spiseforstyrrelser, depressivitet, vrede, destruktive og selvdestruktive handlinger som f.eks. cutting eller selvmordsforsøg.

Som følge af deres sygdom kan børnene/de unge miste tidligere indlærte kognitive og sociale færdigheder, ligesom de kan miste håbet og troen på at kunne udvikle et meningsfyldt liv blandt andre mennesker f.eks. i nære relationer, på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Det er b.la. denne tro, som medarbejderne prøver på at gøre noget ved, når børn påbegynder psykiatrisk behandling på Dyssegården.

Maddannelse og måltidets socialiseringspotentiale

Projektet GRO har i samarbejde med Ernæring og Sundheds undervisere ved UCSJ (University College Sjælland) gennem kvalitative interviews med ledere og personale fra forskellige opholds- og bosteder skabt et kursusforløb inspireret af litteraturen om maddannelse, måltidets socialiseringspotentiale, og informanternes viden og ønsker.

Dette udmøntede sig i flg. temaer der blev taget op på et antal workshops med oplæg, dialog, handleplaner, målsætning og praktiske øvelser: Måltidet som socialt fællesskab, det kreative fødevarelaboratorium (praktiske køkkenøvelser), nudge, værtskabet, omlægning til bæredygtigt køkken, fælles holdninger og værdier for mad og måltider, æstetiske læreprocesser og maddannelse, ny nordisk hverdagsmad.

Dyssegården og det pædagogiske måltid

Lærer på Dyssegården Tanja Bjørkvig og køkkenleder Lotte Olsen har deltaget i GRO-workshops, og fortæller, at ”kurset ramte lige der hvor vi var, og inspirerede os til at arbejde med det pædagogiske måltid, så vi kan gøre tingene ensartet, og der er en fast struktur”.

Det har udmøntet sig i et i et dokument om værdier ved det pædagogiske måltid og retningslinjer for de unge og medarbejderne i forbindelse med det pædagogiske måltid og værtskabets betydning.

”Når der er tre til fire på arbejde, er der ofte tre til fire holdninger til måltidet” siger køkkenleder Lotte Olsen og hun fortsætter: ”Det gav bare så meget mening for os allesammen, at nogen skulle tage ansvaret for måltidet”

De unge skiftes til at deltage i forberedelsen af måltidet, når de har en maddag, Den voksne skal hjælpe den unge til at tage ejerskab, dække et fint bord, så måltidet bliver hyggeligt. De skal sidde ved bordet 20 min, holde samtalen i gang om småting, andre mennesker, maden og vejret.

Måltidet skal være hyggeligt. Der må ikke være for meget uro ved måltidet, og den voksne der har værtsskabet må ikke have arbejdstelefonen, og rollerne skal være fordelt.

Nye medarbejdere præsenteres for opgaver, roller mellem medarbejderne ved dagligdagen, ture, fødselsdage og nu for måltider. De voksne er rollemodeller og må lægge egne evt. kure og kostvaner væk, når de er på arbejde. Eleverne er med til at vælge maden på skift og det er tanken på sigt, at den unge der har maddagen, skal tage værtskabet.

Nudging har hele tiden indgået i overvejelserne, og det betyder, at der kun er bestemte produkter på morgenmåltidet, og disse skifter ofte. Frugtfadene indeholder nye frugter hele tiden, så man bliver udfordret på sin smag og sine vaner.

”Vi er hele tiden i proces med nye produkter, og nye råvarer. Det skal ikke være det samme hver dag.”

”Vi vil gerne give de unge gode madoplevelser, der gør at de kan forstå, at det betyder noget for mit liv hvad jeg spiser.”

”Vi har 35 % af vore råvarer, der er økologiske og vi er meget bevidst om bæredygtighed” og arbejder fremadrettet på at arbejde sammen med ”Haver til maver.” fortæller Tanja Bjørkvig og Lotte Olsen. Desuden arbejder man på at deltage i projektet ”Haver til Maver” på Krogerup Højskole.

Dyssegårdens værdier for arbejdet med det pædagogiske måltid.

Arbejdet med det pædagogiske måltid på Dyssegården er først lige begyndt, og alle er klar over, at der ligger en lang rejse forude. På institutionen har man formuleret et foreløbigt arbejdspapir, der beskriver de grundlæggende værdier for arbejdet:

  • Vi vægter værtskab højt og lægger vægt på at måltidsoplevelsen er hyggelig, maden er præsenteret indbydende, stemningen er god, man føler sig velkommen og tryg, på trods af at man vil blive udfordret.
  • Måltidet er et miljøterapeutisk måltid og har derved et terapeutisk sigte. Vi behandler måltidet på lige fod med andre miljøterapeutiske procedurer og tiltag med henblik på troværdighed, tydelighed, ordentlighed, struktur og genkendelighed. Ligeledes tænker vi over, hvilken signalværdi der er i egen adfærd omkring spisebordet, særligt hvordan man taler og handler i forhold til mad.
  • Vi vil signalere et balanceret og naturligt forhold til mad, og ikke tage egne særlige vaner og diæter med til bordet, for på den måde at bakke op omkring den til dagen valgte menu. Vi vil derfor heller ikke spise vores egen medbragte mad ved bordet, men følge de samme rammer som de unge følger, hvis man ikke kan spise, hvad der er på menuen. 
  • De unge har indflydelse på den mad der serveres i huset, idet de på skift medvirker til udarbejdelse af madplanen for en uge ad gangen.
  • Vi vil vælge frugt, grønt og vand, magert kød og magre mejeriprodukter, og tilstræbe at leve op til de 10 kostråd.
  • Der vil altid være noget at spise og man vil kunne blive mæt. Vi vil ikke love at man kan spise sig mæt i kød.
  • De unge opfordres til at smage på mad de enten aldrig har smagt eller ikke har smagt på længe.
  • Min. 30% er økologisk 
  • Vi opfylder i stor udstrækning specielle ønsker ved f.eks. fødselsdag eller diæt til de unge (ikke veganer).
  • Vi inddrager de unge(efter alder og ønske) i praktisk madlavning enten i det store køkken eller i et af miljøets køkkener, som træning til et voksent liv i egen bolig.
  • Det er muligt at komme i praktik i køkkenet i forbindelse med STU.
  • Vi tager hensyn til miljøet

Lektor Michael M. Jurcenoks, der er underviser i Ernæring og Sundhed ved Ankerhus Sorø Professionshøjskolen UCSJ, har gennemført interviewet med lærer Tanja Bjørkvig og køkkenleder Lotte Olsen på Botilbuddet Dyssegården og har skrevet artiklen.

Skriv en kommentar

Grønne regionale madoplevelser | kontakt Lis Andresen på la@greencenter.dk og telefon 20 47 74 49 | se også siden kontakt